top of page

At skrive en tekst igen

Jeg sad og skrev et indlæg til siden her - en top 10 liste over ting at lave i vinterferien. Jeg er efter noget tid (har faktisk ikke styr på hvor lang tid) blevet færdig. Af en eller anden grund havde jeg skrevet det i et tekst dokument, selvom man også kan skrive det direkte på siden og da jeg skal til at kopiere det over, siger min computer klik - og så sort skærm. Først tænkte jeg "Fuck, jeg har glemt at tænde for stikkontakten, som mit strømstik sidder i", men det er ikke tilfældet, og jeg har faktisk stadig ikke fundet ud af hvorfor det skete. Da jeg så starter min computer igen, prøver jeg at gendanne dokumentet. Desværre bliver det gendannet til uforståelige tegn, og jeg må starte forfra. Jeg hader det. Især fordi det ikke er første gang. Første gang var fordi, som jeg nævnte i eksemplet før, at jeg havde glemt at tænde for den stikkontakt som min pc's strømstik sad i. Dumt! Især fordi jeg hader at skrive tekster om. Jeg synes det er så irriterende at have skrevet noget, og så begynde forfra. Arbejdet er fuldstændig spildt!

Nå, men i skal ikke tage jer af mine frustrationer, de går væk igen snart. Jeg ville bare lige fortælle det, og spørge om der også er sket lignende ting for jeg?

Fortsat god dag.

Witt's Writing

Udvalgte tekster
Tag Cloud
Ingen tags endnu.
bottom of page