top of page

Lader vi Google tænke for os?

Lidt før jul sad jeg og skulle lave en ønskeseddel. Det er jo en dejlig ting at lave, men jeg kunne ikke komme på særlig mange ting. Jeg havde min computer tændt, og jeg skulle lige til at google: "Hvad kan jeg ønske mig i julegave", da jeg tænkte: "Nej, det kan ikke passe!". Hvorfor skulle jeg spørge Google hvad jeg selv ønskede mig? Nu ved jeg godt at man ikke ligefrem spørger Google, men søger efter sider der kan give inspiration. Derfor besluttede jeg mig også for at det var okay at søge på nogle emner man synes var spændede og så se om der var noget man kunne tænke sig.

Efter alt det julegavehalløj kom jeg til at tænke på, om jeg var begyndt at lade Google tænke for mig, og søge svarene der, istedet for hos mig selv. Jeg kom frem til svaret "delvist". Det kommer især af, at jeg huskede en dag da jeg var mindre og ikke kunne finde på hvad jeg skulle lave. Jeg googlede "Hvad skal jeg lave", og det viste sig faktisk at mange andre havde søgt på det samme, så jeg bare skulle skrive "Hvad skal" og så kom forslaget op "Hvad skal jeg lave". Udover det, var der et væld af sider med forslag til hvad man kunne lave. Det var ikke kun fx "Hvad kan man lave i vinterferien?", som jeg selv har skrevet om, det var også hvad man kunne lave på en helt almindelig hverdag når man kedede sig. Burde man ikke bruge sin fantasi som barn til at finde ud af hvad man skal lave, istedet for at google det? Jeg vil mene at man godt kan bruge Google som inspiration til nogle ting, men at man også skal passe på med at søge hele svar. Det er i hvert fald min mening.

Witt's Writing

Udvalgte tekster
Tag Cloud
Ingen tags endnu.
bottom of page