Fodbold og samfund 2
Den første del af ”Fodbold og samfund” sluttede med at jeg sagde jeg vil fortælle noget om TV-stationers og mediers indflydelse på fodboldspillet, men jeg har ændret planerne lidt, så jeg vil kun komme kort ind på det.
Medierne kan påvirke spillerhandler meget, og når der bliver handlet med spillere, er parterne også opmærksom på det, og bruger det som et middel til forhandlingerne. Det kan enten være for at få prisen op eller ned. Hvis man nu gerne vi have så meget som muligt for en spiller, kan man fortælle pressen at man meget gerne vil beholde spilleren. På den måde bliver modparten nød til at sætte buddet op. Omvendt kan man som modpart, altså hvis man vil købe en spiller, sige til medierne at spilleren ikke er så vigtig for holdet, eller man har andre muligheder. Derfor vil den sælgende part se sig næsten nødsaget til at slippe spilleren billigt, hvis de gerne vil af med ham.
Fodbold i samfundet
Nu kommer jeg til den del af artiklen, hvor jeg vil komme mere ind på fodboldens betydning for samfundet. Jeg har lidt været inde på det, i forhold til den sociale funktion af en fodboldaften. Man skal tænke på at fodbold mest er en mandesport, og hos mænd sidder følelserne normalt ikke uden på tøjet. Så når de får lov til at se en fodboldkamp, kan det fungere som en slags social ventil, hvor de får et frirum. I hverdagen skal mænd ofte være professionelle og have et slags panser når de passer deres job, er ægtemænd og ansvarlige opdragere, men når fodboldkampen begynder får de et frirum.
Fodbold kan også afspejle samfundet. Her tænker jeg især på det europæiske samfund. Tilbage i firserne var det kun tilladt at have to udlændinge på sit hold, men da direktivet om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU blev indført, blev det også kort efter tilladt at have så mange udlændinge som man ville på sit hold. Som eksempler, så vandt Arsenal i 2006 2-1 over HSV i Champions League finalen, hvor der ikke var to i startopstillingen fra det samme land. Alle havde forskellige nationaliteter. Modsat var det, da Celtic vandt Europa Cuppen for mesterhold i 1967, hvor samtlige spillere i startopstillingen var født indenfor en radius af 50 kilometer fra klubbens hjemmebane, Celtic Park. På den måde kan man se at samfundet er blevet mere globaliseret.
Fodbold optager også en masse mennesker i fanklubber. Fanklubber opstod i slutningen af det 19. århundrede i England, fordi der dengang var en klassedeling i det britiske samfund. Fodboldklubberne blev delt op i overklasseklubber, middelklasseklubber og arbejderklubber. Dengang var fx Chelsea en overklasseklub, Tottenham var en middelklasseklub, og Manchester United (dengang Newton Heath) var en arbejderklub. Manchester United var en klub der bestod af jernbanearbejdere, og sådan var der også flere fodboldklubber der opstod i forbindelse med arbejdspladsen. Selvom der også var overklasseklubber, var fodbold dog mest en arbejderklasse sport. Derfor var det også mere populært at komme til en fodboldkamp for arbejderklassen, fordi man kunne vise sine følelser åbent og råbe sin mening ud, i modsætning til fx tennis. Det blev der også skabt et fællesskab/sammenhold af.
I dag er det stadig sådan at der er mange fanklubber. Især de store klubber har mange fanklubber rundt om i verden, hvor folk har et fællesskab. Derfor har det indflydelse på samfundet. Fanklubberne kan finde på at tage ture til holdets stadion, eller lave events herhjemme hvor man sætter en kamp på en storskærm. Det er der mange der gør.
Det var denne omgang af ”Fodbold og Samfund”. Der vil formentlig komme en 3'er, men det er ikke sikkert, og der går nok også lidt tid inden. Men vil forsøge at få skrevet en 3'er, fordi jeg synes det er spændende at finde ud af noget om fodbold og samfund, og det er et meget stort emne.
Jeg håber i kunne lide dette indlæg.
Witt's Writing.
